Bæredygtig arkitektur

– dansk byggetradition

Byggeriet er opført med en ambition om at skabe byliv og samtidig har det været af stor betydning, at materialevalget afspejler en dansk byggetradition kombineret med lave driftsudgifter og stor bæredygtighed.

Materialerne er nøje udvalgt både med henblik på at skabe en byggeproces, hvor unødvendigt ressourcekrævende operationer minimeres, og på lang levetid med lave omkostninger til vedligeholdelse. Samtidig er bæredygtigheden sikret ved, at langt de fleste byggematerialer enten vil kunne genanvendes eller bortskaffes miljømæssigt forsvarligt, hvis byggeriet engang skal rives ned igen.

Arkitekturen

Et varieret industrielt udtryk

Bebyggelsen er udført som industrielt byggeri i 3 blokke, der fremstår som individuelle strukturer i rytme, geometri og form. De er alle flettet sammen af en meget varieret struktur af rækkehuse og opgangshuse omkring et indre gårdrum, hvorfra de har deres primære adgang. Bygningerne fremstår skulpturelt stærkt med et roligt facadeudtryk med et varieret skyggespil henover dagen og året.

Inviterer til fællesskab

Hver opgang har adgang til husets tagterrasse, som inviterer til et “opgangsfællesskab”, der naturligvis etableres på beboernes eget initiativ. Bebyggelsen råder desuden over et fællesrum, som fremstår åbent og imødekommende med et stort vinduesparti. Hver opgang har desuden et entrérum med plads til postkasser, meddelelser og privat aflæsning af el.

Tegl og helt hvid beton

Facaderne er opdelt i en base, der skaber det horisontale “intime byrum”. Basen er en tung og rustik tegl på kant og flade. Vinduer og døre står som relieffer i den rustikke tegl. For at understrege det horisontale op mod det vertikale fremstår den helt hvide betonfacade meget let på den tunge teglbase. Elementerne er lodret opdelt og understreger de vertikale vinduesbånd.

83

Lejligheder

77-157

Boligstørrelser

11.076

kr.

Husleje fra